Regelsæt

TURNERINGSPROPOSITIONER

Formel Golf (sommergolf)

Herreklubbens turnering er en officiel klubturnering og HCP reguleres efter hver turnering, hvis matchformen tillader det.

Turneringerne afvikles efter Royal & Ancient Golf Club of St. Andrews regler samt Sorø Golfklubs turneringsregler, turneringspropositioner samt lokale regler. Regelspørgsmål afgøres af turneringskomiteen.

Det er spillerens ansvar, at hans udstyr er lovligt, det betyder, at det ved tvivl er spilleren, der skal dokumentere, at udstyret er lovligt. I øvrigt skal spilleren være opmærksom på nye regler generelt. Det er klogt at anskaffe den nye regelbog meget hurtigt. Herreklubben tager løbende reglerne op efter behov.

Der spilles som udgangspunkt skiftevis Stableford og slagspil. HCP-regulering foretages efter hver runde ud fra spillernes rigtige HCP.

“Formel Golf” spilles i 2 rækker, en A-række og en B-række. A-rækken har HCP ≦ 17,0, B-rækken 17,1 ≦ HCP ≦ 36.

Inddelingen finder sted ved 1. Formel Golf runde. Herefter er man i den pågældende række HELE sæsonen. Spillere med HCP > 36 kan også deltage, men de spiller med HCP = 36.

Ved pointlighed benyttes GolfBox’s Matematiske afgørelse (bedst på de sidste 9 huller, de sidste 6, sidste 3, sidste). Ved ens, må vinderen findes ved lodtrækning.

Når der spilles slagspil, kan der af tidsmæssige grunde kun bruges 5 slag ud over hullets par. I så fald registreres scoren som hullets par +7 slag, dvs. 10 slag på et par-3, 11 slag på et par-4 og 12 slag på et par-5 hul.

Order of Merits (OoM)

Man får tildelt point til den gennemgående “Formel golf” turnering efter følgende regler:

Stilling             Points
1                         13
2                        11
3                        9
4                        8
5                        7
6                        6
7                        5
8                        4
9                        3
10                       2
Øvrige deltagere: 1 point

Endvidere giver deltagelse i Ryder Cup-turneringen mod Trelleborg Herreklub 7 points, en sejr 3 og en delt match 1 point.

NYT! Ved uberettiget afbrydelse af match eller udeblivelse uden afbud nulstilles den pågældendes hidtil bedste Formel Golf resultat.

Mindst 7 og højst 20 runder tæller med til Formel Golf’s Order of Merit.

Der er præmier til nr. 1 og 2 i hver række, dog kun til nr. 1, hvis der en dag er færre end 5 spillere i en række. Præmieuddeling foretages for hver match på sidste herredag i måneden, hvor der også er holdspil og fællesspisning (for egen regning). Kun Herreklubmedlemmer kan vinde præmier.

Alle der ønsker det, deltager i Grand Prix finalen til sæsonafslutningen. Der spilles en finale i både A og B rækken. De 10 bedste fra grundspillet tager point med til finalen som følger: Nr. 1 får 24 point med, nr. 2 får 20 point med, nr. 3 16 point, nr. 4 14 point osv. (altså dobbelt point ift. en almindelig formel golf match). Ved pointlighed i OoM er flest 1.pladser (alt. 2.-, 3.- osv.) i grundspillet afgørende for placeringen.

I Grand Prix finalen uddeles point som en almindelig formel golfmatch til de, som har spillet mindst 7 gange i grundspillet. Disse points tillægges de point spilleren bragt med fra grundspillet, og spillerens totale point fremkommer derved. Den spiller med højest samlet pointtal er årets vinder. Ved pointlighed er stillingen fra grundspillet afgørende for placeringen.

Venskabsturneringerne mod Skovbo Herreklub:

Turneringerne afvikles efter Royal & Ancient Golf Club of St. Andrews regler og lokale regler. Regelspørgsmål afgøres af turneringskomiteen.

Det er aftalt at hjemmeklubben sørger for præmier, laver startliste, sætter op på Golfbox og aftaler menu og pris med restauranten.

Der spilles 1 årlig turnering, skiftevis i Skovbo og Sorø. Der spilles Stableford med fuldt HCP, normalt i 2 lige store rækker.

Tilmelding til både turnering og efterfølgende fællesspisning sker udelukkende på den lokale Golfbox. Tilmeldingen til især fællesspisningen er bindende.

Efter tilmeldingsfristens udløb samler hjemmeklubben tilmeldingerne, laver startlisten og giver restauranten besked.

Det samlede resultat/gennemsnit fra de 15 bedste fra hver klub afgør vinderen. Det er det resultat, der fremkommer under præmieuddelingen, der gælder, uanset evt. skrive- eller regnefejl. Ved efterfølgende HCP-regulering gælder de underskrevne slag selvfølgelig. Ved pointlighed er det hjemmeklubbens regler, der gælder.

Turneringerne tæller fuldt med i Formel Golf.

Eclectic

Ved Eclectic turnering forstås en løbende turnering, hvor det bedste resultat ( pointmæssigt ) over hele sæsonen 2021 på hvert hul fra Gul tee på hjemmebanen i Sorø tæller. Hvis man f.eks har 1 ekstra slag på et par 4 hul og laver par tæller dette selvfølgelig 3 point. Dvs. skal dette resultat forbedres kræves en birdie eller bedre – eller at man får tildelt et slag ekstra på hullet i løbet af sæsonen og derfor ved en par scorer 4 point.

Der vil være præmier ved sæsonslut til top 3 i såvel A som B rækken. Turneringen køres sideløbende med Formel Golf 2021 – med samme start og slut dato. 

Hulspil

Hvis du skulle have lyst til at deltage i Hulspilsturneringen 2021 i Herreklubben så skal du tilmelde dig Golfbox nu – senest Torsdag d. 29. April.

Turneringen bliver kørt som en Knock Out turnering med evt. kvalifikationskampe fra 15. Maj til 1. Juni. De bedste 6 i hhv. A og B rækken fra 2020 sæsonen , som tilmeldes hulspilsturneringen, vil blive seedet. Der vil være 1/8 finaler Lørdag d. 19. Juni om fra middag og Kvartfinaler Lørdag d. 26. Juni. Semifinaler i August og Finale i September. Datoerne ligger fast, så hvis man ikke kan deltage alligevel den pågældende dag taber man matchen. Vi spiller hulspil med fuldt hcp.

Det koster ikke noget at deltage – udover medlemskab af herreklubben.

X